|
|
Deutz MKH 260.
Sidst opdateret :
|
Vandretliggende diesel, 80HK, bygget 1930.
|
 |
|
|
Siden installeringen
af den store DEUTZ har vi kun udført mindre vedligehold, men nu er
tiden kommet til en hovedreparation med ny tørforing, stempelringe,
lejer og sluttelig konservering. Følg projektet her på siden.
I foråret er det
planen, at Danmarks største (67 Liters Slagvolumen) vandretliggende
dieselmotor, skal kunne opleves under belastning. Til træffet i
april afslører vi hvad den nyrenoverede maskine skal arbejde med -
kom og oplev det selv!
For nylig har vi hørt,
at den unikke motor har startet sit arbejdsliv ved Ålborg Elværk -
det er ikke dokumenteret, så kender nogen historien, vil vi gerne
høre derom. Vi graver naturligvis selv i fortiden, som ligger før
installationen på Ebeltoft savværk.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vore frivillige og
ulønnede venner er gået i krig med projektet.
|
|
 |
 |
|
Det er heftigt grej
der er tale om, mobiltelefonen siger lidt om
størrelsen. |
|
|
 |
 |
|
|
|
|
Cylinderforingen er udtaget. |
Motorstativet bagfra efter udtagning af
foringen. |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
Motorstativet forfra efter udtagning af
foringen. |
Som det fremgår
var der en del "sovs" i kølekammeret omkring cylinderforingen. |
|
|
 |
 |
|
|
Nu går det den rette vej
med Deutz'en.
Vi har været så heldige, at Grenå Motorfabrik
har hjulpet med udboring og tilpasning af den
nye tørforing - resultatet er til UG!
|
Bemærk femkronen i bunden
af den flotte
cylinder - en slagvolumen på 67 Liter fornægter
sig ikke...
|
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
Stemplet er blevet tilpasset her i
Kristiansminde af "dieseldoktoren" selv. |
En snurretur i drejebænken
har fjernet én mm. gods, så stemplet nu er rundt og passer perfekt i
tørforingen.
Cylinderforingen er blevet reduceret fra 380 mm. til 379 mm. og
tolerancen er på nøjagtig 1 my.
|
|
|
 |
 |
|
|
Samtlige opdateringer
skulle gerne resultere i en gangkultur, der giver gåsehud til kendere.
Vi er næsten klar med stemplet til montage, og der kommer naturligvis
nye stempelringe i.
|
Lejerne er blevet lagt til
og ventilsæder mv. har fået en omgang.
Taget i betragtning, at topstykket er 80 år gammelt, må man nu betegne
det som "spitzenklasse".
|
|
|
 |
 |
|
|
|
Stempel og ringe blev klar til næste trin.
Plejlstangen er monteret med ny krydspind,
og taljen i loftet er spændt op.
Man drømmer ikke om hvor tung stempel og plejlstang er - en normal
mandsperson har ingen chance, for at løfte bare plejlstangen, uden
redskaber.
|
Forsigtigt bliver stemplet hejst i
position, for at glide ind i den jomfruelige cylinderforing. Naturligvis
er Jens meget omhyggelig med smøringen, der må ikke være tørre partier -
en rivning ved første opstart er ikke et scenarium vi ønsker.
|
|
|
 |
Den øverste stempelring presses forsigtigt
sammen, og den koniske cylinderindgang modtager pænt ringen.
Omhyggeligt fortsættes processen med de resterende stempelringe, og
stemplet er på vej imod kompression - vi kan høre de mikroskopiske
drejespor, og vi må dekomprimere, så stemplet kan komme helt i top.
|
|
|
 |
 |
|
|
|
Nu skal plejlstangslejet monteres, og "Gassumbonden"
bliver godt rød i hovedet af, at løfte de
olierede lejeoverfald på plads. Schims
bliver monteret før plejlstangslejet bliver forsvarligt spændt sammen og
sluttelig bliver plejlstangen også fæstnet. Et ganske højt
spændingsmoment
skal der til, så klaphammeren kommer på
arbejde.
|
|
|
 |
Nu myldrer det til med kloge hoveder og
nysgerrige sjæle, luften sitrer af spænding og adrenalin - et kæmpe
arbejde skal til at stå sin prøve.
De kloge hoveder gennemgår de kritiske
punkter, alt skulle gerne spille i takt.
Startlufttanken er ladet og Henrik pumper
godt med diesel til forbrændingskammeret. Starthåndtaget stilles på
position "Einblasung", og den gamle Deutz sætter i gang med et suk og et
ordentligt tøf.
|
|
|
|
Et bredt smil bredte sig om læberne på
"Dieseldoktoren", men vi kunne nu alle høre og se, at det
omfattende renoveringsarbejde bar frugt -
selv en Stradivarius måtte tie, i bar benovelse, over den smukke musik
der bredte sig i rummet - den herlige kæmpe kører som en drøm, faktisk
er det tæt på at lyde som en dampmaskine - udstødningen er jo udendørs.
Ikke én mislyd, og rystelserne fra tidligere var også elimineret.
Det sidste billede er en smule tåget, men
der kommer altså røg i køkkenet ved en sådan opstart.
Kom selv og nyd lyden og
synet af Danmarks største vandretliggende dieselmotor.
 |
|
Se lille video. |
|
|
|
|
|
Spider map
|