Ved de hurtiggående motorer vil ventilerne både være udsatte for store mekaniske påvirkninger og for høje temperaturer.

Det sidste gælder særlig for udstødnings- ventilen. Til denne bør materialet derfor væ- re særlig egnet f.sks. varmebestandig krom- wolfram stål e.l.
Ved større motorer sidder ventilerne i ventil- huse, Fig. 8, der passer til udboringer i top- stykket, medens mindre motorer som regel har faste ventilsæder.
Der er den fordel ved løse ventilhuse, at hus og ventil kan tages ud for eftersyn og slib-ning ved at løsne et par bolte, altså uden at fjerne topstykket, men det er dyrere, og der bliver mindre plads til ventilerne, end hvor ventilsædet sidder i selve motoren (motoren siges at have "faste ventiler").
Ventilen holdes mod sit sæde af ventilfjede- ren, der ikke må være unødig stiv, men heller ikke så blød, at udstødningsventilen suges fra sit sæde under indsugningen.

Ventilløfteren er styret i en bronceforing, og den ende, der påvirkes af knasten, kan være som a, b eller c på Fig. 9. Ved større motorer bruges mest en hærdet rulle, Fig. a, og ventilløfteren må da naturligvis være hindret i at dreje sig. Den plane fod, an-tydet fig c, anvendes mest til mindre motorer og da navnlig til bil- og traktormoto-rer. For at hindre ensidigt slid på foden, skal denne ventilløfter dreje sig under mo-

torens gang, hvilket opnås ved at anbringe centeret af ventilløfteren lidt til siden for knastens midtlinie. For at være sikker på, at ventilen til trods for varmeudvidelse under motorens gang kan nå helt ned på sit sæde, skal der være et lille spillerum mellem ventil-løfter og ventilspindel. Dette spillerum kan indstilles ved hjælp af den på skitsen viste stilleskrue.
Da et for lille spillerum vil bevirke, at venti-len bliver forbrændt, og et for stort spillerum ikke alene vil medføre stærkere støj, men også en hårdere påvirkning af materialet, er det af stor vigtighed, at ventilløfterne ind-stilles således, at spillerummet hverken bli-ver for stort eller for lille. Dets absolutte størrelse afhænger naturligvis af motorens størrelse, konstruktion og afkølingsforhold, men ved små motorer drejer det sig kun om brøkdele af en milimeter. 

Topstykket, der tidligere undertiden var støbt i eet med cylinderen, bliver nu næsten altid støbt for sig og boltet til cylinderen. I topstykket anbringes som regel ventiler- ne eller ventilhusene. Topstykke og ventiler skal vandkøles, og for at undgå uensar- tet opvarmning og de dermed følgende spændinger, skal vandet cirkulere jævnt og overalt gennem topstykket.  

Fig.10 viser os topstykket til en 4-takts dieselmotor med 4 ventiler og de tilsvarende ventilhuse.

"Kompressionsrummet" er rummet mellem topstykke og stempel, når dette står i sin øverste stilling - "øverste dødpunkt".
"Kompressionsforholdet" er forholdet mellem kompressionsrum og rummet over stemplet, når det står i sin nederste stilling - "nederste dødpunkt".
"Slagvolumet" er stemplets areal gange slaglængde. Kaldes dette A og kompressions- rummet a, så er
"Kompressionsforholdet" a divideret med (A+a). - (Ikke at forveksle med "kompressi- onstrykket").  

*****************