Allerede vore forfædre vidste, at "hvo der smører godt kører godt", og dog havde smøringen ikke nær den betydning for de dengang almindeligste anvendte langsomt-gående maskiner som for nutidens maskiner med deres ofte enorme hastigheder, høje temperaturer og store kraftpåvirkninger.
En rationel smøring for hurtiggående maskiner og i særdeleshed for motorer er i virke-ligheden et livsspørgsmål for disse, såvist som selv de bedste maskiner kan slides op eller ødelægges på kort tid ved urigtig eller mangelfuld smøring.
Men en rationel smøring er desværre langt fra altid nogen simpel sag at iværksætte og få gennemført. Først og fremmest kræves et formålstjenligt smøresystem, dernæst et passende smøremiddel og endelig en rigtig pasning af smøringen.
Spørges der om, hvorfor der smøres, da ved alle, at det er for at formindske gnidnin-gen, men de færreste går nærmere ind på problemet for at undersøge, hvad det i vir-keligheden er, der foregår. Og dog kan en sådan undersøgelse være nyttig også for den praktiske mand.
Betragtes en blankpoleret aksel og et omhyggeligt tilskrabet leje i mikroskop, vil over-fladen få udseende af bjerglandskaber, og hviler akslen i lejet, vil ujævnhederne gribe ind i hinanden, og ved drejning vil arbejdstab, slid og varmløbning være følgen.
Det er smøringens opgave at hindre denne direkte berøring mellem to faste lege-mer, og ved den "fuldkomne smøring" må man følgelig tænke sig, at fladerne holdes adskilte af et olielag - "oliefilmen" som laget kaldes, da det er uendeligt tyndt. At skabe og vedligeholde en sådan oliefilm mellem de glidende flader er det vigtigste mål, som god smøring tilstræber. Nås målet ikke, men finder der en delvis berøring af me-taldelene sted, er smøringen ufuldkommen.
Under forudsætning af fuldkommen smøring, vil der altså være et lag olie, der adskiller aksel fra leje, og slid vil praktisk taget undgås, ligesom lejemetallets art vil være uden betydning.
I virkeligheden vil smøringen dog aldrig være fuldkommen under alle forhold, og særlig under igangsætning, hvor olien under stilstanden er løbet bort fra slidfladerne, vil di-rekte berøring ikke kunne undgås.
Hvor man ved normal kørsel har fuldkommen smøring, vil det ses, at friktionens stør-relse udelukkende er afhængig af smøremidlets "indre friktion", d.v.s. af den mod-stand, de enkelte oliepartikler gør mod at skifte plads i forhold til hinanden. Under akslens rotation må man nemlig tænke sig, at noget af olien i oliefilmen følger med akslen rundt, medens en anden del sidder på lejet, og der må således foregå en sta-dig forskydning af oliepartiklerne i forhold til hinanden. Det er denne forskydning, hvortil der bør kræves så lidt kraft som mulig, for at lejetabene kan blive de mindst mulige.
det fremgår heraf, at et godt smøremiddel skal have ringe indre sammenhængskraft, og at lim, tjære, gummi og andre klæbrige stoffer vil være dårlige smøremidler, og end-videre at en tynd olie giver mindre friktion end en svær olie - i den sidstnævnte er den indre friktion nemlig i al almindelighed størst.
Heraf må man dog på ingen måde slutte, at det gælder om at købe den tyndest muli-ge olie, thi vel giver denne den mindste friktion, så længe oliefilmen bevares, men hvis olien bliver så tynd, at den trykkes bort fra smørestedet, så vil filmen ødelæg-ges, og et udbrændt leje bliver den uundgåelige følge.
En olie bør således frem for alt ikke være så tyndtflydende, at den trykkes bort fra smørestedet, men på den anden side vil en unødig svær olie give et unødigt stort friktionstab. At finde en olie af en passende flydenhed er derfor lige så vigtigt, som det er vanskeligt, og en olie kan være udmærket for én maskine og ganske uanven-delig for en anden. Ved valg af olie må man da som regel forsøge sig frem, men som hovedregel kan anføres, at langsomtgående og tungt belastede aksler kræver den sværeste olie, medens lette, hurtiggående aksler kan klare sig med den tyndeste olie. At hastigheden har betydning skyldes oliens adhæsion til akslen, der, idet den roterer, delvis vil virke som pumpe og suge olien med sig selv der,hvor lejetrykket er størst. En olies flydenhed kaldes med et fremmedord "viskositet" og er et udtryk for oliens flydenhed i forhold til vand - jo mere tyktflydende en olie er, des højere viskositet har den altså. Da enhver olie bliver tyndere med stigende temperatur, vil det være nød-vendigt samtidig med viskositeten, at angive hvilken temperatur den er målt ved. Som regel måles den ved 20° eller 50° C., sjældnere ved 100° og 150° C.
Som eksempel på hvor meget en almindelig motorolies viskositet varierer med tempe-raturen skal anføres:
 

20° C

°E

Forskellen i viskositet er altså langt mindre ved de højere end ved de lavere tempera-turer.
Viskositeten måles her i landet samt i det øvrige Skandinavien og Tyskland i Engler-grader (°E) og findes som ovenfor nævnt ved at dividere oliens udløbstid med udløbs-tiden af samme rumfang vand ved ens temperatur.
I England og Amerika anvendes mest "Saybolt"- eller "Redwoodgrader", der bestem-mes efter et noget andet system end Engler. Tilnærmelsesvis kan der regnes med føl-gende omsætningsforhold:
 

1 °E  =  3,1 Redwood  =  3,6 Saybolt.

Smøreoliens opgave er ikke alene at formindske friktionen, men tillige at bortlede var-men. Særlig ved motorer er kølevirkningen af den største betydning. Endelig tjener smøreolien til at skabe tæthed mellem stempel og cylinder.
Af afgørende betydning for at danne og vedligeholde oliefilmen er måden, hvorpå olien bliver tilført og lejet tilpasset akslen. Helst bør olien tilføres der, hvor lejetrykket er mindst, og lejet bør tilskrabes således, at der er frigang der, hvor dets to halvdele "panderne" støder sammen.
Det er indlysende, at man ved at tilføre smøreolien til et leje under tryk kan sikre sig en fuldkommen smøring med en tyndere olie, end hvor denne tilledes ved sin egen vægt, men det må være en forudsætning, at der i lejet er plads til oliefilmen, d.v.s., at der bør være et vist sløre i et leje, men ganske vist kun en ringe del af en millime-ter. - For stort sløre medfører nemlig ikke alene unødig hårde stød, men tjener også til at drive olien ud af lejet.