Til at smøre med anvendes animalske og vegetabilske fedtstoffer samt mineralolie. Den sidste anvendes næsten altid i motorer; Råproduktet til mineralolie stammer fra oliekilderne og kaldes ofte "Massut" og er det restprodukt, der bliver tilbage, efter at de lettere kulbrinteforbindelser som benzin, petroleum o.s.v. er afdestilleret.
I olieraffinaderierne gennemgår massutten en vidtløftig rensningsproces, bl.a. ved ud-vaskning med svovlsyre og påfølgende neutralisering.
Blandt mineraloliens fordele sammenlignet med andre olier kan nævnes, at den ikke spaltes ved højere temperaturer, at den ikke ilter sig under luftens indvirkning, så at den ikke bliver harsk. Blandt dens mangler kan anføres dens mindre adhæsionsevne.
En mineralolie af ønsket viskositet kan nu fremstilles enten direkte af råstoffet eller ved at blande en svær olie med en tynd olie. - Den sidste metode er naturligvis uhel-dig, hvis den iblandede olie er meget tynd og med et lavt antændelsespunkt.
Mineraloliers udseende og viskositet kan iøvrigt være højst forskellig, idet de kan vari-ere fra tynde og vandklare til svære sortgrønne og helt uigennemsigtige. Karakteris-tisk for alle mineralolier er deres fluorescerende skær, der er så velkendt fra petrole-um.

Som almindelige krav, der må stilles til en god smøreolie for lejer, kan anføres følgen-de:
  1)  Olien skal have en passende viskositet afhængig af lejets belastning, hastighed og temperatur. Findes som foran omtalt ved at forsøge sig frem, idet man dog bør e-rindre, at friktionstabet bliver større, når viskositeten vokser, men faren for varmløb-ning bliver til gengæld mindre.
  2)  Olien skal "adhærere", d.v.s. hænge godt ved de glidende flader for ikke at blive trykket bort fra disse. Dette er særligt vigtigt, hvis smøringen ikke er "fuldkommen". En olies adhæsionsevne bestemmes i reglen indirekte ved at bestemme dens overfla-despænding.
  3)  Olien må ikke ilte sig, d. e. blive sejg under luftens indflydelse. - Dette sker ofte ved vegetabilske olier, men sjældent ved mineralske olier.
  4)  Olien må ikke indeholde syrer. - Kan skønsmæssigt undersøges ved at gnide et par dråber stærkt mellem de flade hænder. På lugten vil man da kunne skønne, om den indeholder syre. Sikrere er det dog at lade en prøve foretage med fenolftalin på et laboratorium.
  5)  Olien må være absolut fri for urenheder. - Medens urenheder mulig direkte lader sig påvise i tynde, klare olier, vil mørke og svære olier kræve en mere indgående un-dersøgelse på laboratorium. Man vil dog kunne danne sig et skøn over indholdet af u-renheder ved at presse et par dråber olie ud mellem to stykker absolut blankpolere-de glasplader.

Af en god motorolie må der endvidere kræves:
  6)  Oliens viskositet skal ændre sig så lidt som overhovedet muligt med temperatu-ren. Dette krav er en simpel følge af, at motoren ved start og nogen tid efter har en lav temperatur, og da det er konstateret, at en væsentlig del af sliddet i en motor opstår straks efter start, gælder det om, at olien ikke i kold tilstand er for tykflyden-de, så at det varer for længe, før den når rundt til smørestederne. Ved normal gang af motoren er olien derimod udsat for en meget høj temperatur, og her er det natur-ligvis af betydning, at den ikke er for tyndflydende. Egentlig burde en motorolies vis-kositet angives ved henholdsvis 20° og 100° C.
  7)  Flammepunktet skal ligge højt, ved ca. 200° - både for at undgå tab af olie og faren for eksplosioner i krumtaphuset f. eks. fra et varmt leje. Ligeledes antændelses-punktet, der i reglen ligger 30 à 50° højere end flammepunktet.
  8)  Olien må ikke blive klæbrig ved stærk opvarmning, og den del af den, der for-brænder, må ikke afsætte nævneværdige mængder af koks og aske.
Disse og endnu flere fordringer kan stilles, men for den mindre forbruger er det van-skeligt at få konstateret, om en faldbudt vare netop er i besiddelse af de krævede e-genskaber. Ja, selv ved laboratorieforsøg er der adskilligt af det foran anførte, der ik-ke lader sig bevise; dette gælder særlig kravet i punkt 8.
Forbrugeren er således ret vanskeligt stillet, hvis han vil handle på egen hånd, og som regel vil han stå sig ved at følge de anvisninger, som gives af motorfabrikanterne med hensyn til smøreolie. Dette gælder i hvert fald absolut for en ny motor, så længe garantitiden varer - ethvert havari bliver ellers uvægerligt lagt smøringen til last af sælgeren!
Ved smøring af auto- og traktormotorer gør særlige forhold sig gældende. Verdensfir-maer på smøreolieområdet har nemlig indført visse betegnelser på deres motorolier og garanterer, at olier af samme navn altid vil være af samme beskaffenhed med hensyn til viskositet, flammepunkt m. m.  Teknikere har derefter gennem talrige forsøg udfun-det, hvilke oliemærker, der egner sig bedst til praktisk taget alle gængse auto- og traktormotorer, og udarbejdet tabeller herover.
Til Fordson angives f. eks., at man skal anvende smøreolie Mobile "BB" om sommeren og Mobile "A" om vinteren, det samme gælder for øvrigt "International".
Så længe man altså holder sig til de nævnte verdensfirmaers fabrikater, er valget der-for let. Noget vanskeligere bliver det hvis man, enten af nationale, økonomiske eller personlige grunde ikke ønsker at anvende netop disse firmaers olier.
Nogen absolut sikkerhed for, at kvaliteten er ens af to olier, der har samme viskosi-tet, flammepunkt, overfladespænding m. m., men leveres af to forskellige firmaer, har man altså ikke, og man bør derfor nøje lægge mærke til motorens tilstand ved dens adskillelse, hvis man har forsøgt sig med en ny slags olie.
Olier af vegetabilsk eller animalsk oprindelse kaldes ofte "fede olier", idet de er  mere fedtede at føle på og følgelig har større smøreevne end mineralolie. På grund af de før nævnte mangler - Iltning, emulgering med vand o. s. v. - bruges de dog kun sjældent til motorer i ublandet tilstand, men under visse omstændigheder har erfaringen vist, at en tilsætning af nogle procent af fede olier f. eks. Ricinus-olie, Rapsolie o. l. til mi-neralolien kan have en gavnlig virkning. Sådanne blandede olier kaldes kompoundere-de olier.
Af smøremidler, der undertiden anvendes til motorer, skal endnu nævnes "konsistens-fedt", der fremstilles ved forsæbning af organiske fedtstoffer og tilsætning af vaselin. Ved almindelig temperatur har det omtrent samme konsistens som svinefedt og smel-ter ligesom dette og bliver ganske tyndtflydende ved højere temperatur. Skønt det således er såre langt fra at opfylde kravene om en ikke for stærkt varierende viskosi-tet med temperaturen, anvendes det dog ved en del billige landbrugsmotorer til smø-ring af hovedlejer, ja, undertiden endog til smøring af krumtaplejet.
Til smøremidler hører også "kolloid grafit", f. eks. "Oil Dag", der praktisk taget er ren kulstof, der er så fint pulveriseret, at partiklerne holder sig svævende i olien og såle-des ikke vil kunne forstoppe smørekanalerne. Idet der dannes en tynd grafitfilm på cylindervæggen, skal direkte berøring kunne hindres mellem metalfladerne.