|
Til at
smøre med anvendes animalske og vegetabilske fedtstoffer
samt mineralolie. Den sidste anvendes næsten altid i
motorer; Råproduktet til mineralolie stammer fra
oliekilderne og kaldes ofte "Massut" og er det restprodukt,
der bliver tilbage, efter at de lettere
kulbrinteforbindelser som benzin, petroleum o.s.v. er
afdestilleret.
I olieraffinaderierne gennemgår massutten en vidtløftig
rensningsproces, bl.a. ved ud-vaskning med svovlsyre og
påfølgende neutralisering.
Blandt mineraloliens fordele sammenlignet med andre olier
kan nævnes, at den ikke spaltes ved højere temperaturer, at
den ikke ilter sig under luftens indvirkning, så at den ikke
bliver harsk. Blandt dens mangler kan anføres dens mindre
adhæsionsevne.
En mineralolie af ønsket viskositet kan nu fremstilles enten
direkte af råstoffet eller ved at blande en svær olie med en
tynd olie. - Den sidste metode er naturligvis uhel-dig, hvis
den iblandede olie er meget tynd og med et lavt
antændelsespunkt.
Mineraloliers udseende og viskositet kan iøvrigt være højst
forskellig, idet de kan vari-ere fra tynde og vandklare til
svære sortgrønne og helt uigennemsigtige. Karakteris-tisk
for alle mineralolier er deres fluorescerende skær, der er
så velkendt fra petrole-um. |
|
Som
almindelige krav, der må stilles til en god smøreolie for
lejer, kan anføres følgen-de:
1) Olien skal have en passende viskositet afhængig af lejets
belastning, hastighed og temperatur. Findes som foran
omtalt ved at forsøge sig frem, idet man dog bør e-rindre,
at friktionstabet bliver større, når viskositeten vokser,
men faren for varmløb-ning bliver til gengæld mindre.
2) Olien skal "adhærere", d.v.s. hænge godt ved de glidende
flader for ikke at blive trykket bort fra disse. Dette
er særligt vigtigt, hvis smøringen ikke er "fuldkommen". En
olies adhæsionsevne bestemmes i reglen indirekte ved at
bestemme dens overfla-despænding.
3) Olien må ikke ilte sig, d. e. blive sejg under luftens
indflydelse. - Dette sker ofte ved vegetabilske olier, men
sjældent ved mineralske olier.
4) Olien må ikke indeholde syrer. - Kan skønsmæssigt
undersøges ved at gnide et par dråber stærkt mellem de flade
hænder. På lugten vil man da kunne skønne, om den indeholder
syre. Sikrere er det dog at lade en prøve foretage med
fenolftalin på et laboratorium.
5) Olien må være absolut fri for urenheder. - Medens
urenheder mulig direkte lader sig påvise i tynde, klare
olier, vil mørke og svære olier kræve en mere indgående
un-dersøgelse på laboratorium. Man vil dog kunne danne sig
et skøn over indholdet af u-renheder ved at presse et par
dråber olie ud mellem to stykker absolut blankpolere-de
glasplader. |
|
Af en god
motorolie må der endvidere kræves:
6) Oliens viskositet skal ændre sig så lidt som overhovedet
muligt med temperatu-ren. Dette krav er en simpel følge
af, at motoren ved start og nogen tid efter har en lav
temperatur, og da det er konstateret, at en væsentlig del af
sliddet i en motor opstår straks efter start, gælder det om,
at olien ikke i kold tilstand er for tykflyden-de, så at det
varer for længe, før den når rundt til smørestederne. Ved
normal gang af motoren er olien derimod udsat for en meget
høj temperatur, og her er det natur-ligvis af betydning, at
den ikke er for tyndflydende. Egentlig burde en motorolies
vis-kositet angives ved henholdsvis 20° og 100° C.
7) Flammepunktet skal ligge højt, ved ca. 200° - både for at undgå
tab af olie og faren for eksplosioner i krumtaphuset f. eks.
fra et varmt leje. Ligeledes antændelses-punktet, der i
reglen ligger 30 à 50° højere end flammepunktet.
8) Olien må ikke blive klæbrig ved stærk opvarmning, og den del af
den, der for-brænder, må ikke afsætte nævneværdige mængder
af koks og aske.
Disse og endnu flere fordringer kan stilles, men for den
mindre forbruger er det van-skeligt at få konstateret, om en
faldbudt vare netop er i besiddelse af de krævede
e-genskaber. Ja, selv ved laboratorieforsøg er der
adskilligt af det foran anførte, der ik-ke lader sig bevise;
dette gælder særlig kravet i punkt 8.
Forbrugeren er således ret vanskeligt stillet, hvis han vil
handle på egen hånd, og som regel vil han stå sig ved at
følge de anvisninger, som gives af motorfabrikanterne med
hensyn til smøreolie. Dette gælder i hvert fald absolut for
en ny motor, så længe garantitiden varer - ethvert havari
bliver ellers uvægerligt lagt smøringen til last af
sælgeren!
Ved smøring af auto- og traktormotorer gør særlige
forhold sig gældende. Verdensfir-maer på smøreolieområdet
har nemlig indført visse betegnelser på deres motorolier og
garanterer, at olier af samme navn altid vil være af samme
beskaffenhed med hensyn til viskositet, flammepunkt m. m.
Teknikere har derefter gennem talrige forsøg udfun-det,
hvilke oliemærker, der egner sig bedst til praktisk taget
alle gængse auto- og traktormotorer, og udarbejdet tabeller
herover.
Til Fordson angives f. eks., at man skal anvende smøreolie
Mobile "BB" om sommeren og Mobile "A" om vinteren, det samme
gælder for øvrigt "International".
Så længe man altså holder sig til de nævnte verdensfirmaers
fabrikater, er valget der-for let. Noget vanskeligere bliver
det hvis man, enten af nationale, økonomiske eller
personlige grunde ikke ønsker at anvende netop disse
firmaers olier.
Nogen absolut sikkerhed for, at kvaliteten er ens af to
olier, der har samme viskosi-tet, flammepunkt,
overfladespænding m. m., men leveres af to forskellige
firmaer, har man altså ikke, og man bør derfor nøje lægge
mærke til motorens tilstand ved dens adskillelse, hvis man
har forsøgt sig med en ny slags olie.
Olier af vegetabilsk eller animalsk oprindelse kaldes ofte "fede
olier", idet de er mere fedtede at føle på og
følgelig har større smøreevne end mineralolie. På grund af
de før nævnte mangler - Iltning, emulgering med vand o. s.
v. - bruges de dog kun sjældent til motorer i ublandet
tilstand, men under visse omstændigheder har erfaringen
vist, at en tilsætning af nogle procent af fede olier f.
eks. Ricinus-olie, Rapsolie o. l. til mi-neralolien kan have
en gavnlig virkning. Sådanne blandede olier kaldes
kompoundere-de olier.
Af smøremidler, der undertiden anvendes til motorer, skal
endnu nævnes "konsistens-fedt", der fremstilles ved
forsæbning af organiske fedtstoffer og tilsætning af
vaselin. Ved almindelig temperatur har det omtrent samme
konsistens som svinefedt og smel-ter ligesom dette og bliver
ganske tyndtflydende ved højere temperatur. Skønt det
således er såre langt fra at opfylde kravene om en ikke for
stærkt varierende viskosi-tet med temperaturen, anvendes det
dog ved en del billige landbrugsmotorer til smø-ring af
hovedlejer, ja, undertiden endog til smøring af krumtaplejet.
Til smøremidler hører også "kolloid grafit", f. eks. "Oil
Dag", der praktisk taget er ren kulstof, der er så fint
pulveriseret, at partiklerne holder sig svævende i olien og
såle-des ikke vil kunne forstoppe smørekanalerne. Idet der
dannes en tynd grafitfilm på cylindervæggen, skal direkte
berøring kunne hindres mellem metalfladerne.
|