Til opvarmning af glødehovedet anvendes endnu som oftest en blæselampe efter det almindelige kendte "primus" system, Fig 52.
Medens en nærmere beskrivelse af nævnte lampes virkemåde antagelig vil være over-flødig, viser det store antal brande, der årligt foranlediges netop med denne lampe, at nogen vejledning i dens brug kan gøres nødig.
 

Brug altid sprit og aldrig petroleum til op-varmning!
Petroleum kan kun brænde ved hjælp af væge. Som sådan anvendes oftest tvist, der efter brug kan ligge og ulme længe, til den f.eks. ved trækvind bliver i stand til at forårsage brand.
 

Fyld skålen med sprit, hverken mere eller mindre.
Hældes der for meget på vil spritten drive ned over beholderen, antændes og forår-sage en trykstigning, der kan blive skæb-nesvanger, hvis beholderen i forvejen er pumpet stærkt op. Hældes der for lidt på bliver petroleumen ikke forgasset, men står som en osende væskeflamme ud gen-nem brænderen, og en sådan er i højeste grad brandfarlig.
 

Pump ikke op, før spritten omtrent er ud-brændt.
Pumpes for tidligt, drives olie op i rørspi-ralen, hvor den delvis fordamper og delvis afsætter koks - tilbøjelighed til væskeflam-me bliver følgen.
 

Adskilligt hurtigere end med primuslampen foregår opvarmningen af glødehovedet med den i de senere år indførte "trykluftlampe" (På Svensk "snabblampe"), hvor trykluft ved injektorvirkning river olien med ud af beholderen og forstøver den således, at oliestøvet umiddelbart, altså uden forudgående opvarmning med sprit, kan antændes med en tændstik. PÅ Fig 53 er vist en trykluftlampe.

Trykluft af mindst 8 à 10 atm. tryk strøm-mer gennem regulerventilen F og river olien med sig fra beholderen B. Oliemængden re-guleres af ventilen D. E er en fakkel til an-tændelse af oliestøvet. Når lampen skal tændes, åbnes først for trykluften, derefter for olien, og med faklen, der i forvejen er dyppet i sprit og antændt, antændes den udstrømmende og fint forstøvede olie. Faklen slukkes nemt ved at stikke den ned i et i brændselsbeholderen indloddet rør. Slukning foregår ved først at lukke for olie, derefter for trykluft.
Da man med trykluftlampen er fri for den forudgående opvarmning med sprit, og da flammen i reglen er betydelig mere intensiv end flammen fra en almindelig blæselampe, så spares betydeligt i tid, og desuden er det både en besparelse og en behagelighed at kunne anvende samme olie både til lam-pe og motor. - Men metoden kan naturlig-vis kun finde anvendelse, hvor trykluft fo-refindes, altså ved større motorer med luftstart.

Selv med gode blæselamper tager det dog både tid og volder besvær, at starte en glødehovedmotor, og der er derfor gjort mange forsøg på at finde metoder, hvorved de nævnte ulemper kan undgås. Der er således blevet anvendt glødespiraler, der op-varmes med en elektrisk strøm. Så snart motoren er varm, brydes strømmen, alligevel bruges der en del elektricitet, og der må altid disponeres over et opladet akkumula-torbatteri. Man har også anvendt thermitkapsler, der anbringes i en skål ovenpå glø-dehovedet. Den stærke varme, der udvikles ved antændelsen af kapslen, vil trænge gennem skålen ned i glødehovedet, således at dette bliver tilstrækkeligt varmt til at give de første tændinger.
Endelig er glødehovedet helt udeladt ved nogle nyere typer (Skandia, Vølund). Til start anvendes da en tændpatron, der består af et hylster med iltholdige kemikalier, der efter antændelse og anbragt ud for kompressionsrummet giver de første tændin-ger. Når patronen er udbrændt, skal et varmelegeme af varmebestandigt stål, der sid-der i kompressionsrummet, give den til en fortsat tænding fornødne varme. Ved de nævnte metoder kan starten af motoren ske umiddelbart, som ved benzinmotoren.