I denne motor sprøjtes brændselsolien ind i kompressionsrummet. Da det her som o-veralt, hvor der skal foregå en fuldstændig forbrænding af olien, er nødvendigt at få den findelt og godt blandet med luften, skal hele oliemængden sprøjtes ind i motoren med stor kraft. hertil kræves først og fremmest en absolut tæt og omhyggeligt forar-bejdet pumpe med tætte ventiler.

På Fig. 45 ses en brændselsoliepumpe, som den ofte anvendes ved ældre motortyper.
Stemplet er et hærdet og slebet stålstempel, der passer nøjagtigt i et pumpehus af bronce, og for yderligere at sikre tæthed er der i pakdåsen anbragt pakninger, der indsmøres i olie og grafit. Ventilerne kan som vist være kegleventiler, men kan også være små stålkugler. Disse sidste kan naturligvis ikke slibes, hvis de bliver utætte, men er billige at ombytte med nye. Sugeventilen er un-dertiden og trykventilen er altid fjederbelastet. Stemp-let stødes indad fra en knast eller vippearm, der træk-kes af motoren, men påvirkningen bør altid ske på en sådan måde, at stemplet så vidt muligt bliver skånet for sidetryk. En fjeder bringer stemplet tilbage igen.
Ved nyere motorer bruges der i reglen ingen pakning, i-det stempel og cylinder slibes så nøjagtigt sammen, at der kun siver enkelte dråber ud, og disse ledes i en spil-debakke. Hvis utætheden i tidens løb bliver væsentlig større, må man fra fabrikken rekvirere en ny pumpe.

Fig. 46 viser en sådan moderne pumpe uden pakning. Med håndtaget H kan stemplet bevæges og oliens for-støvning kontrolleres, og ved at løsne skruen S vil luft, der muligvis har samlet sig i pumpecylinderen, kunne uddrives. Ventilerne er kugleventiler, der kan udtages for eftersyn og rensning ved at udskrue den i ventilhu-set siddende gennemborede prop.
Hvis en kugleventil er utæt, og utætheden skyldes ven-tilsædet, vil man ofte kunne rette fejlen ved med en hammer og en dorn at give et par faste, passende hår-de slag ovenpå kuglen, medens den ligger på ventilsæ-det. -

Da kuglen er af hårdt stål og ventilsædet af det forholdsvis bløde metal, vil mindre utætheder i reglen kunne fjernes på denne primitive måde.
 

Da selv en ganske ringe mængde luft i pumpe og trykledning vil hindre brændstoftil-førslen, bør oliebeholderen altid anbringes betydelig højere end pumpen således, at olien af sig selv løber til pumpen.
fra pumpen føres olien gennem tykvæggede rør af metal eller stål til "strålespidsen", og da det er af stor vigtighed, at røret er absolut tæt, og samlingerne er lette at adskille, bør der anvendes samlinger med konus, så pakningsringe kan undgås.
"strålespidsen" eller brændstofdysen er altid anbragt således, at der sprøjtes  ind i kompressionsrummet, men iøvrigt kan den anbringes i forhold til dette på mange for-skellige måder: På siden af glødehovedet, på toppen af dette visende lodret nedad og i cylinderen visende skråt opad.
I alle tilfælde findes 1 à 2 små fjederbelastede kontraventiler i strålespidsen, der åb-ner sig for olietrykket og smækker til igen, så snart trykket falder under det tryk, som kræves til en god forstøvning. Nævnte ventil bevirker, at strålen "klippes af", og den hindrer at strålespidsen "savler".

På Fig. 47 ses en strålespids, som tidligere er blevet anvendt ved 4-takts glødeho-vedmotorer. Med et par bolte kan den spændes fast på siden af glødehovedet, og olien presses i en stråle gennem et enkelt fint, cylindrisk hul i mundstykket. den e-gentlige forstøvning opstår da ved, at strålen med stor kraft træffer glødehovedets modstående væg.

Ved nyere motorer og da særlig ved 2-takts motorer, der går med solarolie, kræves en fin forstøvning af olien, allerede når den forlader strålespidsens munding. I den hensigt kan der anbringes en prop med en spiralformet kanal, der vil give olien en ro-terende bevægelse, ude i mundingen, som vist Fig. 62, men der kan også anvendes andre metoder.
I alle tilfælde skal strålespidsen være vandkølet, for at varmen fra glødehovedet ikke skal påvirke brændselsolien i strålespidsen så stærkt, at de lettere dele af denne for-damper, og kun de tungere bliver tilbage og danner koks, hvilket let vil medføre, at de fine huller i strålespidsen tilstoppes. Under opvarmningen af glødehovedet, altså før motoren kommer i gang, cirkulerer vandet jo ikke, og ved visse motorer kan det da være formålstjenligt at fjerne strålespidsen så længe.
Ved 4-takts glødehovedmotorer tilføres brændslet meget tidligt, d.v.s. enten under sidste del af udstødningsslaget eller i hvert fald straks, når indsugningen begynder. Dette sker for at få en god blanding med luften, thi under sugeslaget suges dampe-ne, der dannes af olien oppe i glødehovedet, ned i cylinderen og blandes under kom-pressionen med den indsugede luft.
Ved 2-takts motorer, hvor der intet sugeslag findes, tilføres brænselsolien under kompressionsslaget lidt før eller lidt senere.
Skønt brændstoftilførslen således foregår på en meget enkel måde, kan den alligevel komme i uorden, og ved en glødehovedmotor er fejl i brændstoftilførslen en af de al-mindeligste.
Om pumpen giver olie, og om forstøvningen er god, undersøges ved at fjerne stråle-spidsen og med det håndtag, der altid er monteret på pumpen, give et par kraftige slag. Strålen skal da være kraftig, eventuelt forstøve og pludselig "klippes af", som man siger. Strålens kraft må ikke mod slagets slutning blive svagere, og der må ikke samle sig dråber på strålespidsen mellem slagene. Uforstøvet og uforbrændt olie vil nemlig ikke alene gøre gavn, men kan også gøre skade ved at danne koks på stråle-spidsen eller ved at synke ned langs cylindervæggen og skylle smøreolien bort fra stemplet.

Fejl i brændstoftilførsel kan skyldes forskellige årsager: Utætte eller fastsiddende ventiler, delvis tilstopning af strålespidsen eller luft i trykledningen.
Da luft modsat olien kan sammentrykkes og atter udvide sig, og da pumpeslaget kun er meget lille, vil selv en ganske ringe luftblære kunne standse olietilførslen. Luft kan komme ind i ledningen, hvis denne er utæt, og olien skal suges op; man bør derfor altid anbringe brændselsolietanken så højt, at olien af sig selv løber til pumpen. Alli-gevel kan der komme luft i ledningen, hvis f.eks. beholderen løber tom, eller hvis man glemmer at lukke op for brændselsolien, eller hvis man ved adskillelse af ledningen og pumpen ikke sørger for at få luften drevet ud, forinden ledningen atter samles.