Stationære motorer: Kølevandspumpen i uorden - Snavs hindrer ventilerne i at lukke, utætte samlinger på sugeledningen, sugekurven forstoppet.
Aflejringer af slam i kølekappen forårsager utilstrækkelig afkøling af cylindervæggen, hvorved faren for, at stemplerne brænder fast, og cylindertopstykket revner, er stor. Aflejringerne kan skyldes "hårdt vand", d.e. vand, der indeholder mange opløste kalk-salte, eller vandet kan ligefrem være urent, dette er f. eks. ofte tilfældet med vandet fra et gadekær, der som bekendt ofte indeholder betydelige mængder af "grøde" særlig om sommeren.
Mobile motorer: Ved disse er den hyppigste fejl vandmangel, og denne kan skyldes utætheder i køler, pumpe og rørforbindelser, samt også hidrøre fra, at vandet i køle-ren kommer i kog under kørslen og delvis fordamper. Da kørsel med en motor med u-tilstrækkelig vand kan medføre ikke alene standsning, men også at motoren delvis ø-delægges, er det langt farligere at glemme at påfylde vand end at glemme at påfyl-de benzin! Utætheder bør derfor altid snarest belejligt tætnes.
Ligeledes bør vandet normalt ikke komme i kog, og sker det alligevel, betyder det ikke alene et spild af blødt vand, men det er desuden også et tegn på, at noget ved mo-toren ikke er som det bør være; man bør derfor efterspore fejlene for om muligt at få dem afhjulpet. Årsagerne til "kogende køler" kan dog være mange, og af disse skal nævnes:
Ventilatorremmen for slæk eller vingerne bøjede eller vredne. Cirkulationspumpen u-tæt ved pakdåsen eller på anden måde i uorden. Gummislangerne, der forbinder køler med motor, bulnede ud indvendig, således at de delvis har forstoppet rørets lysning.
Hvis man i hård frost kører motoren ud af garagen, forinden cirkulationen af kølevan-det er rigtig i gang, kan vandet i de nederste celler fryse og cirkulationen standse (sker oftest ved Thermosyphon), samtidig med at det stillestående vand i motoren kommer i kog.
Hyppigst bliver kølevandet dog for varmt, fordi køleren er snavset - udvendig af støv og stænk, indvendig af kedelsten, rustskaller, fedtstof m. m., hvorved varmens o-verførsel til den forbistrømmende luft hæmmes. Medens ydre snavs let lader sig fjerne og derfor kun skyldes ligegyldighed hos automobilisten eller traktorføreren, er urenhe-derne inde i køleren ofte meget vanskelige at skaffe bort. Fedtstof og nogle kalksalte lader sig fjerne ved at udkoge køleren med sodalud - en ca. 10% sodalud hældes på køleren, og man lader motoren arbejde nogle timer, derefter fjernes gummislangerne, og køleren udskylles med en kraftig vandstråle helst modsat den vej, kølevandet nor-malt cirkulerer, men køleren må i så fald tages ud af vognen. Al olie og en mængde lø-se skaller vil derved blive fjernet. Man må dog passe meget nøje på at få al sodalu-den skyllet ud. Er kedelstenslaget meget tykt og fast, kan det kun opløses af syre, f. eks. saltsyre. Behandlingen er dog vanskelig og bør helst udføres af en fagmand, og da en rensning med syre ofte bevirker, at køleren bliver så utæt, at den er ubrugelig, kan metoden kun anbefales i tilfælde, hvor køleren må anses for kassabel, hvis der in-tet gøres.
Kogende køler kan som tidligere nævnt også skyldes en for varm motor. - Dårlig til-passede stempler, dårlig smøreolie, for fed gas og for sen tænding kan alt give anled-ning til, at motoren varmer, og at kølevandet kommer i kog.

Hvis man kun sjældent bruger sin vogn eller traktor om vinteren, vil det simpleste og billigste være at tappe kølevandet af efter endt brug. Man skal dog helst opbevare vandet til brug ved senere påfyldning af hensyn til kedelsten, og man må være sikker på, at alt vandet er aftappet. Dette gælder særlig cirkulationspumpen, men underti-den også bunden af vandtrøjen, der ikke altid har fald mod køleren. I så fald er pumpe og cylindre forsynede med særlige aftapningshaner, som man må huske at åbne.
Ved jævnlig brug vil den stadige aftapning og påfyldning dog være for besværlig, og man må da anvende "kuldeblandinger". Til kølevandet kan sættes Kogsalt, glycerin el-ler sprit, men helt uden lyde er dog ingen af de nævnte stoffer.
Opløses 30% kogsalt (efter vægt) i kølevandet, fryser blandingen først ved ca. ÷ 20°, men der udskilles krystaller under henstand, og metallet er udsat for at tæres ved galvaniske strømme.
Glycerin fordamper ikke, og når den er kemisk ren og fri for syre, angriber den hver-ken jern eller metal; men kommer der ved et uheld glycerin i smøreolien, bliver denne begagtig og kan forstoppe motorens smørekanaler. Det er derfor af største vigtighed, at alle pakninger, og specielt pakningen forneden på cylinderforingen, er absolut tæt-te.
Sprit er billig og blandes godt med vand, men da den fordamper lettere end vandet, bliver blandingen efterhånden svagere. Fyldes køleren stadig efter med sprit vil man dog ingen risiko løbe, ligeledes hvis man jævnlig foretager en vægtfyldebestemmelse og sørger for, at denne holdes konstant: