For at få den bedst mulige fyldning af cylinderen er det, som før nævnt, af betyd-ning, at indsugningsledningen er kort, vid og fri for skarpe knæk. I den hensigt er der tidligere ofte anvendt horisontale karburatorer, men i den sidste tid er man i stor ud-strækning gået over til at anvende faldstrøms-karburatorer (Down draught), der gi-ver god fyldning, både fordi indsugningsledningen kan gøres kort, og fordi gassen, hvis vægtfylde er større end luftens, virker ved sin vægt. Der er endvidere mindre fare for nedslag af benzindampe på rørvæggene.
Ved faldstrøms-systemet er det dog særlig uheldigt, hvis karburatoren "svømmer o-ver", da benzinen i så fald vil gå direkte ind i motoren.
Da der medgår en del varme til at fordampe brændslet, vil temperaturen synke der, hvor forstøvningen foregår. Dette kan vanskeliggøre den fuldkomne fordampning af de tungere dele af benzinen, og for at modvirke afkølingen ledes der derfor hyppigt noget af udstødningsprodukterne eller af det varme kølevand gennem et bælte, der omgiver blandingskammeret, eller forbrændingsluften forvarmes, forinden den går ind i karburatoren.

Fig. 29 viser skematisk en carter faldstrøms-karburator, der anvendes af "Opel". Gasspjældet 31 sidder her forneden og luftspjældet 10 foroven.
Benzinen løber fra 20 ind i svømmerhuset. Gennem hullet 19 tilføres den fornødne luft. Fra svømmerhuset strømmer benzinen gennem hoveddysen 24, hvis lysning kan varieres ved at hæve eller sænke nålen 17. Gennem kanalen 27 strømmer benzinen til hovedstrålerøret 14, der forneden har et kalibreret hul.
Nålen 17 har to trin, Hvoraf det tyndeste svarer til fuld last, det tykkeste til delvis last. Tomgangskanalen 16 udgår fra tomgangsdysen 25, hvor der er indskudt et fil-ter. Den udmunder ved kanten af spjældet 30 i en fin slidse samt i hullet 29, hvis lysning kan indstilles med skruen 26. Ved stærk sugning gennem tomgangskanalen vil der medfølge luft fra kanalen 15 til at forøge forstøvningen.
Ved pludselig at give gas, vil der med accelerationspumpen 6 sprøjtes benzin gen-nem kugleventilen 8 og dysen 11 ind i luftdysen. Når stemplet ved fjedertrykket be-væger sig opad, vil benzinen suges ind gennem filtret 34 og sugevenyilen 7.
Ventilen i dysen 9 åbnes ved sugningen således, at svømmerhuset gennem kanalen 36 kommer i forbindelse med denne.
Vægtstangsforbindelsen, der overfører bevægelsen fra gasspjæld til accelerations-pumpen, har tre huller, hvoraf det midterste 3 anvendes under normale forhold, det yderste 5 når det er særlig koldt og det inderste 4 i stærk varme.

Ford faldstrømskarburator er en dobbeltkarburator, der særlig er beregnet for firma-ets 8 cyl. vogne. Fig. 30 viser et snit gennem den ene af de to sammenbyggede karburatorer. Luftspjældet, der sidder for oven, har sin omdrejningsakse fortsat ud til siden således, at selve sugningen vil søge at åbne spjældet. Med luftknappen helt trukket ud, vil spjældet da automatisk indtage en stilling svarende til sugningen. En lille snøfteventil s vil altid give så megen luft, at motoren ikke går i stå.

Oven over forsnævringsringen er indspændt forstøverbroen med den tragtformede forstøverdyse. Gennem broens arme fører kanaler til forstøverdysen og til tomgangs-hullerne c og d.
Gennem kaliberhullet k strømmer benzinen dels gennem tomgangsrøret og videre gennem broens arme til tomgangshullerne og dels til forstøverdysen.
Ved normal belastning og hastighed, altså når gasspjældet er helt eller delvis åbent, suges benzinen fra forstøverdysen, hvor der gennem et lille hul i luftdysen B tilføres benzinen lidt luft, hvilket i høj grad fremmer forstøvningen.
Ved tomgang og langsom kørsel og med gasspjældet næsten lukket tilføres benzin gennem hullet c, der indstilles ved hjælp af skruen e. Ved d sidder en række fine hul-ler, der gradvis træder i funktion, når hastigheden stiger. For at fremme forstøvnin-gen tilføres den benzin, der bruges til tomgang, lidt luft gennem lufthullet a.
 Ved særlig hård belastning og hastighed, altså når spjældet står fuldt åbent, kan der tilføres motoren ekstra benzin fra en lille automatisk virkende ventil (ikke vist på teg-ningen). Motoren vil dermed komme op på sin maksimale ydelse, men på bekostning af økonomien.
Også denne karburator har accelerationspumpe, der bevæges fra gasspjældet (ikke vist på tegningen). Ved en særlig anordning kan pumpen indstilles således, at der gi-ves forskellig benzinmængde svarende til årstiden.