Forinden man starter en glødehovedmotor skal den del af kompressionsrummet, der ikke er vandkølet, og som populært kaldes "glødehovedet", opvarmes til svag rødvar-me. Til opvarmningen anvendes i reglen en blæselampe, selv om andre metoder, som vi senere skal se, kan anvendes. Når først motoren er kommet i gang skal varmen fra eksplosionerne tilføre glødehovedet netop så megen varme, at det stedse holder sig passende varmt. d.v.s. så varmt, at eksplosionerne indtræffer til rette tid, altså lidt før stemplet når top.
Ved den varierende belastning, som motorer i reglen går med, har det dog vist sig meget vanskeligt at holde glødehovedet passende varmt under alle forhold, idet den højere temperatur, der udvikles ved stærk belastning, gør, at glødehovedet bliver for varmt, hvilket atter medfører for tidlig tænding ("fortænding"), medens lille belastning eller tomgang bevirker, at glødehovedet bliver for koldt, så at tændingen sker for sent, eventuelt går motoren helt i stå. Særlig vanskeligt bliver det, hvor man, som ved fiskerimotorer, både må regne med variation i belastning og i hastighed.
Man er altså ikke helt herre over tændindstidspunktet i en glødehovedmotor, og på forskellig måde har man i tidens løb søgt at råde bod på denne ulempe.
Særlig i 2-takts motoren, hvor ulemperne er føleligst, har man anvendt flere forskel-lige metoder. Af disse skal først og fremmest nævnes "den direkte vandindsprøjt-ning", der kom i brug allerede ved århundredets begyndelse og snart vandt en meget stor udbredelse, men senere er forladt.
Ved at sprøjte vand ind i cylinderen vil temperaturen af såvel denne som glødehove-det naturligvis falde og fortændingerne ophøre. Vandet kan tilføres sammen med skylleluften ved, at det gennem et rør med regulerventil ledes ind i skylleluftkanalen og af den forbistrømmende luft rives med ind i cylinderen, eller vandet kan sprøjtes med en særlig pumpe ind i glødehovedet, eller vand og olie i blandingen kan tilføres med den samme pumpe.
Ved den direkte vandindsprøjtning undgik man ikke alene fortændingerne, men meto-den medførte også andre fordele: Der kunne anvendes betydelig højere kompression, motoren ydede mere kraft, og forbruget pr. arbejdsenhed blev mindre. Og hertil kom, at motoren holdt sig bedre ren, idet navnlig stempelringene ikke koksede fast.
Foruden de nævnte fordele var der dog også så væsentlige ulemper ved metoden, at den nu som sagt næsten er forladt.
Af ulemper kan særlig nævnes den forøgede pasning, motoren krævede, da vandtil-førslen i reglen måtte indstilles skønsmæssigt i forhold til belastningen. - For lidt vand medførte fortændinger, for meget at motoren gik i stå. - Endvidere viste erfa-ringen, at stempel og cylinder i reglen blev hurtigere udslidt, hvor der anvendtes vand, end hvor dette ikke anvendtes. Ja, undertiden blev stempel og cylinder udslidt i løbet af nogle få måneder, og en dyr reparation var følgen. At vandet kan have den nævnte uheldige virkning lader sig let forklare, hvis der anvendtes "hårdt" vand d.v.s. vand, der indeholder opløste kalksalte, eller hvis vanddampe fortætter sig på cylindervæggen, efter at motoren er standset, og der får tid til at danne rust, og selv om dette undgås, og vandet er fuldkommen "blødt", så er der alligevel en mulig-hed for, at de overhedede vanddampe, hvortil vandet omdannes i cylinderen, kan indvirke skadeligt på smøreolien, og endeligt kan selv meget små mængder af svovl eller klor i brændslet sammen med vandet danne flere for motoren højst skadelige forbindelser. Som den aller væsentligste grund til, at vandindsprøjtningen nu er næs-ten forladt, må dog anføres den ulempe, det var for fiskere at medføre en meget be-tydelig mængde fersk vand til fjerne fiskepladser, hvor al disponibel tonnage gerne skulde anvendes til brændselsolien og fangsten.
Da der imidlertid endnu findes adskillige motorer, for hvilke vandindsprøjtningen er en nødvendighed, kan man, for at mindske ulemperne ved metoden det mest mulige, opstille følgende almengyldige regler:

Til erstatning for vandindsprøjtningen er man gået flere forskellige veje.
På dette sted skal vi kortelig antyde de vigtigste af de principper, der er fulgt, me-dens den mere detaillerede omtale vil fremkomme under de specielle motorer.
Nogle almindelige betragtninger angående brændslets antændelse kan det dog være nyttigt at fremføre forinden.
Forsøg har vist, at fint forstøvet olie, - oliestøv - antændes ved en lavere tempera-tur end oliedampe. Temperaturen af glødehovedet kan derfor være lavere ved en moderne motor med en kraftig umiddelbar forstøvning end ved den ældre 4-takts motor.
Jo hurtigere forbrændingen er afsluttet efter øverste dødpunkt, desto bedre bliver økonomien, og desto mindre varme overgår der til motoren og dennes kølevand, og omvendt vil en forhalet forbrænding - "efterbrænding" - forårsage, at motoren og glødehovedet bliver varmere, mere af varmen tabes til kølevandet, og stempelringe-ne evt. stemplet vil være udsat for at bege fast.
Opgaven er nu at få tænding på passende tidspunkt uanset motorens hastighed og belastning, og følgende metoder eller kombinationer af dem kan da bringes i anven-delse. (Her tænkes kun på 2-takts glødehovedmotorer).

1)

Som "glødehoved" anvendes en flad kalot med en bred anlægsflange. Ved at lede mere eller mindre kølevand gennem den hertil svarende modflange kan førstnævnte flanges temperatur og derved tillige glødehovedets tem-peratur varieres.

2)

En mere eller mindre fuldkommen udskylning af cylinderen kan man få ved at anbringe et indstilleligt spjæld i skylleledningen. Ved en ufuldkommen udskylning forbliver mange af de varme forbrændingsprodukter i cylinderen, og denne og glødehovedet afkøles derfor mindre, og da efterbrændingen samtidig øges, vil motoren og glødehovedet kunne holde den fornødne varme selv ved tomgang. (Metoden er dog ret uøkonomisk og kræver i hvert fald omhyggelig indstilling af spjældet).

Ved moderne motorer med deres kraftige oliepumper og spredeelementer i strålespidsen vil olien forlade denne som en støvkegle. Hvis nu glødehove-det eller rettere kompressionskammeret består af en vandkølet og en ikke vandkølet del, så vil man kunne undgå fortændinger ved fuld last, hvis strålen rettes ned i cylinderen eller mod kammerets vandkølede del, og ved tomgang vil tændingerne kunne opretholdes, når støvkeglen bestryger kammerets varmeste del, altså det egentlige glødehoved.
På Fig. 49 er antydet, hvorledes strålespidsen med et håndtag kan drejes således, at støvkeglen, alt efter belastningens størrelse, kan rettes mod den varmere eller den koldere del af glødehovedet.



Samme princip går igen i Fig. 50, hvor forstøverelementet F ved lille be-lastning eller tomgang kan skrues mere mod bund, hvorved spredningen ø-ges således, at støvkeglen vil strejfe den varmeste del af kammeret.

Ved tomgang og langsom gang indsprøjtes en mindre mængde brændsel på et meget tidligt tidspunkt, som regel allerede før udstødningen er forbi en-ten ved en særlig pumpe eller ved hjælp af en særlig lille knast på regula-tormuffen. Der opstår herved en lille forbrænding i glødehovedet, hvorved dette holdes tilstrækkeligt varmt. Endelig kan indsprøjtningstidspunktet af-passes efter belastningen og således, at den kommer tidlig ved lille belast-ning og sent, altså mod slutningen af slaget, ved stor belastning.

Kun ved de sidstnævnte metoder kan håndindstillingen undgås, og indstillingen fore-tages af regulatoren.
En 2-takts glødehovedmotors gang, kraftydelse og økonomi er dog afhængig af man-ge andre faktorer end de nævnte, og særlig er glødehovedets form og størrelse samt halsens dimensioner af stor betydning.
Som regel konstrueres glødehovedet ikke, men opstår ad empirisk vej som resultatet af omfattende forsøg. Fig. 51 giver et begreb om de mange forskelligartede løsnin-ger.

Også godstykkelsen af glødehovedet vælges empirisk og meget forskellig, idet det i reglen fremgår som et kompromis mellem hensynet til hurtig opvarmning og hensynet til at kunne holde varmen samt modstå spændinger og tæring. Ofte fastskrues et glø-derør af tyndt, men varmebestandigt gods, som f.eks. nikkelstål, på det sted af glø-dehovedet, hvorimod blæselampens flamme rettes. Man opnår herved at få en hurti-gere start.