|
4-takts Bukh Dieselmotor. 
Kalundborg Motorfabrik.
Denne motor er en stående
4 takts motor med trykforstøvning. Den er fremstillet i
størrelser fra 6 til 90
HK. pr. cyl. Motorens ventiler, stødstænger og knastaksel
m.m. er fuldstændig indkapslet. Der er an-
vendt "Bosch" pumpe og dyse.
I tværsnittet ses startventilen til venstre, brændstofdysen
i midten og ladeventilen til højre. Motoren
kan om fornødent startes med håndkraft, idet man med det til
venstre viste håndtag holder indsug-
ningsventilen åben til svinghjulet er kommet i så stærk
fart, at kompressionen kan overvindes. Alminde-
ligvis startes dog med luft. Opladningen af startebeholderen
sker med toppen af eksplosionerne, og
starteluften, der føres gennem en art starteglider, vist til
højre i længdesnittet, giver impuls for hvert
arbejdsslag. Den samme stempelglider tjener til at overføre
bevægelsen fra knastakslen til brændsels-
oliepumpen. Cylinderen har slidforing, hovedlejerne består
af brede broncebøsninger forede med et
tyndt lag hvidtmetal. Stempelpinden, der er hærdet og slebet
er "flydende" og tryksmurt. Udstødningen
føres som vist fra topstykket ned og ud gennem siden af
cylinderen. Herved opnår man at kunne aftage
topstykket uden at afmontere udstødningsrøret.
For at køle smøreolien suges kølevandet gennem det hule
dæksel på krumtaphuset. Dette er indvendig forsynet med
ribber, hvorover olien driver fra det på tegningen viste
rør. |
***************
sitemap |