Klik på Pdf - logoet for at kunne forstørre/formindske billedet - ca. 1,0 MB.
(kræver Adobe Reader). Kan downloades her.
.

 

4-takts 6-cyl Bur-Wain.

Kristianshavns Jernstøberi og Maskinfabrik.
 

Bur-Wain motoren er en lille hurtiggående 4-takts 6cyl. dieselmotor, der specielt er beregnet for lastbiler, men den kan også anvendes som bådmotor og som stationær drivkraft. I sidste tilfælde forsynes den naturligvis med regulator.
Indtil 1942 er den fremstillet i 2 størrelser på henholdsvis 30 og 50 HK ved 1500 om-drejninger.
Billedet viser tværsnittet af motoren. Cylinderblok og krumtaphus, der er i een støb-ning, er af støbegods legeret med krom og nikkel.
Motoren har topventiler, der bevæges gennem tryksmurte vippearme med rullestyr fra knastakslen.
Udstødningsventilen, der som tegningen viser sidder skråt, sidder i bunden af en cylindrisk fordybning i topstykket. I denne fordybning eller i dette kammer sidder en bøsning af varmebestandig stål, der ved et tyndt luftlag er isoleret fra det vandkøle-de topstykke.
Bøsningens temperatur vil følgelig blive høj under motorens gang, hvorved tændingen sikres, selv om motoren går langsomt eller med ringe belastning.
Krumtapaksel og plejlstænger er sænksmedede. Akslen er forsynet med kontravægte og vibrationsdæmper, og plejlstængerne har stålpander forede med blybronce.
Brændstofpumpe og dyse, der er af original B. & W. fabrikat, er to og to sammen-byggede i et fælles pumpehus og fastboltede til cylinderblokken således, at olietryk-ledning helt undgås.
Fig. A. viser pumpe, dyse og styreanordning. Fra knastakslen 16 bevæges pumpe-stemplet 3 af stempelløfteren 17. Pumpen har altså konstant slaglængde, og regule-ringen sker ved "tilbageløb". Ventilen 4, der er cylindrisk med planslebne ender, kan gives en ganske lille forskydning ved hjælp af ventilarmen 9, og derved henholdsvis åbne eller lukke for tilgangen ved 5 og afgangen ved 6.
Under sugeslaget lukker ventilen altså ved 6 og olien strømmer fra sugeledningen 10 ind ved 5. Under første del af trykslaget drives olien tilbage, indtil ventilarmen 9 på-virker ventilen, så der åbnes ved 6 og lukkes ved 5. Olien sprøjtes nu ind i cylinderen gennem en dyse med 3 kugletrykventiler. Dysehullet, der viser skråt opad, er kun ca. 0,2 mm.
Indsprøjtningen vedvarer, til ventilarmen slipper ventilen, der nu lukker for dysen og åbner for tilbageløbet.

Ventilarmen bestemmer således både mængde og tidspunkt for indsprøjtning.
Den styres af "begyndelsesarmen" 13 og "afskærearmen" 18. Den første tjener til at åbne for indsprøjtningen og styres af knasten 15 på knastakslen, og den sidste sty-res af knasten 17 på stempelløfteren.
Begge de nævnte arme er ekscentrisk ophængt omkring reguleringsakslen 14, således at man ved at dreje denne kan hæve eller sænke dem, og derigennem variere tids-punktet for brændstofventilens bevægelse.
Man kan således med samme drejning regulere både brændselsmængden og ind-sprøjtningstidspunktet.
For at forbrændingen kan få samme forløb i hver af cylindrene i en flercylindret mo-tor, må der foretages en yderst omhyggelig indstilling af samtlige brændstofventiler. Dette sker ved hjælp af den ekscentrisk lejrede bolt, hvorom ventilarmen drejer sig.


*****************

sitemap