Vognsgaard og Nielsens Motorfabrik, Struer, Danmark.

Virksomhedens grundlæggere var Marius Vognsgaard og Hans Jensen Nørbygaard Nielsen. De var jævnaldrende - Vognsgaard født i 1875 i Nr. Lem ved Lemvig og Nielsen i 1873 i Nees.

Deres veje krydses i 1890'erne på Holstebro Jernstøberi, hvor de begge havde arbejde i en periode. Vognsgaard slår sig ned i Struer i 1901 hvor han etablerer et værksted på Strandvejen sammen med en mand ved navn Axelsen. De bar begge en ambition om at bygge petroleumsmotorer, men fabrikken brænder 4. juni samme år.
Samtidig var Hans Nielsen også flyttet til Struer og havde kastet sig over bådmotorerne.

Den 9. november 1901 fortæller Struer Dagblad, at fisker Jacob Pedersen fra Knopper har fået indlagt en petroleumsmotor fra Houmøllers Motorfabrik i Frederikshavn i en almindelig fiskerbåd " Arbejdet er udført af maskinist Nielsen i Struer, og de nødvendige forandringer ved båden er udført af J. Laursen, Struer. Selve motoren har kostet 1090 kr., og med indlæggelse vil den koste 1200 kr. Båden gik fra Struer til Oddesund på en time, støt og sikkert. Mens fiskerne tidligere har måttet anvende 10-12 timer for at nå land, vil de nu komme ind på 2-3 timer, når de er 4-5 mil til havs. Dertil kan de have varme fra motoren. Og Nielsen påtænker at indføre en lille forandring ved skærmen over denne, således at fiskerne vil kunne få sig en varm drik".
Jo, der var sandelig nye tider på vej i dansk fiskeri, og Hans Nielsen markerer sig fra første færd som en mand med nye idéer.

Endnu en brand
Efter branden på Strandvejen måtte Vognsgaard og Axelsen rykke til nye lokaler på det daværende Struer Savværk. Det lå i Vestergade, hvor nu Smedegade er ført igennem. Virksomheden beskæftigede sig fortsat primært med en produktion af cykler og landbrugsmaskiner, men da Nielsen trådte ind i kompagniskabet i 1905 i stedet for Axelsen, sker der for alvor noget på motorområdet.
Imidlertid er en ny brand ved at sætte en stopper for virksomheden. Natten til 1. januar 1909 brænder savværket, og også maskinværkstedet, et karetmagerværksted og et smedeværksted går op i luer. Værst er det dog for malermester Niels Larsen, som også mistede sit værksted - uden at have forsikret.
Det var Vognsgaard og Nielsen trods alt, og tre uger efter branden havde de købt grunden ved siden af vandværket på Holstebrovej, hvor den nye fabrik blev opført. Navnet blev ændret til Vognsgaard og Nielsens Motorfabrik, og det blev hurtigt en af byens store arbejdspladser med en halv snes lærlinge og en 4-5 svende.

Efterspørgslen efter de stabile Struer-motorer steg støt, og virksomheden hørte blandt de bedste kunder på Holstebro Jernstøberi, der leverede støbegodset til motorerne, og hos Burmeister og Wain, hvor Struer-virksomheden købte krumtappe.

I de første år blev der bygget fire-takts motorer med magnettænding og 3 hestekræfter. Siden gik man over til at bygge to-takts motorer med fra 10 til 35 Hk. Det er motorer som mange ældre fiskere vil kunne genkende i dag, alene på lyden. i alt nåede fabrikken at bygge omkring 1000 motorer.

Opkøb af jord
Nielsen boede i hjørneejendommen ved fabrikken - Vognsgaard i en periode på den anden side af Holstebrovej, men senere også i Bjerggade. De købte også et stort areal ved Bremdal Strand, hvor de sammen med skibsbygger Kristensen havde en bedding, så fiskekutterne kunne trækkes op og få lagt motorer i.
Men netop da virksomheden kørte allerbedst, skete ulykken. Den 5. november 1929 skriver Struer avis :

Dødsfald
Fabrikant Vognsgaard, Struer, død efter indånding af giftige dampe.
" Fabrikant Vognsgaard, Struer, er i aftes død, knap 54 år gammel. Vognsgaard havde forleden været beskæftiget med at rense nogle metaldele ved hjælp af syreopløsning, og han var kommet til at indånde nogle af de giftige dampe, så han blev utilpas og ville gå tidligt til ro om aftenen, ildebefindenet antog en alvorligere form og fabrikanten mistede bevidstheden. Nok kom han til sig selv, men havde taget skade, og i nat døde han. Han efterlader hustru og en søn "
Det var et hårdt slag for Nielsen. Vognsgaard blev begravet d. 9. juni på Struer kirkegård, men allerede ugen efter stod Nielsen hos kirkegårdsgartneren og bestilte et gravsted til sig selv - ved siden af kompagnonen.
Deres arbejdsfordeling gennem årene havde været, at Nielsen tog ud og solgte og reparerede motorer, mens Vognsgaard i hovedsagen tog sig af værkstedet.

Sønnen hentet hjem
Nielsens ældste søn, Louis, var 21 år ved Vognsgaards død og var netop blevet sendt på Polyteknisk Læreanstalt i København -med henblik på at gå ind i virksomheden på et senere tidspunkt. Nu måtte han hentes hjem, og selv om han aldrig fik afsluttet sin ingeniøruddannelse, viste han sig alligevel i stand til at udvikle Struer-motorerne i takt med tidens krav.
Hans Nielsen rundede de 70 under besættelsen i 1943 og ønskede omkring den tid, at også sønnen Ivan gik ind i virksomheden.
Han var født i 1916 og uddannet maskiningeniør fra Odense Teknikum, og han vendte hjem med mange nye idéer og fik nye muligheder spillet i hænde efter besættelsen.
En af de nye muligheder var Marshall-hjælpen. Amerikanske penge der skulle bringe Europa på fode igen. Virksomhederne kunne søge om tilskud til nye produkter, og Ivans kongstanke hed dieselmotoren.
-Vil du konkurrere os selv i småstykker, lød det fra faderen og broderen. Og så var det familieforhold ødelagt. Ivan pakkede sin kuffert og rejste til Skagen Motorfabrik og senere til en motorfabrik i Randers.

Livsværket smuldrer
Den stædige fastholden ved petroleumsmotoren skulle imidlertid blive skæbnesvanger for firmaet Vognsgaard og Nielsen. Fiskerne krævede større og større motorer, men jo større Struer-motorerne blev, jo mere rystede de, og kunderne faldt fra.
Nytårsaftensdag i 1961 døde Hans Nielsen, 88 år gammel og kunne rykke ind på kirkegården ved siden af kollegaen. Samtidig smuldrede deres livsværk. Oliekrisen begyndte at kradse, og selv om Louis Nielsen forsøgte at omlægge produktionen til transportbånd og landbrugsmaskiner, havde der ikke i en årrække været råd til nyinvesteringer i værkstedet.
Louis Nielsen var en dygtig tekniker, men administrativt overblik ejede han ikke. Mange husker ham endnu fra tiden på kontoret, hvor bilag fra flere årtier hobede sig op på hver side af skrivebordet, næsten til loftshøjde.
Vognsgaard og Nielsens Motorfabrik lukkede endeligt 1979.

Artikel skrevet af Hugo Hviid - Byskriver Struer Museum.