Tuxham A/S - Valby - København.

 

 

Som et af de firmaer, der først drev det til noget større på motorfabrikationens område, kan
nævnes Aktieselskab Tuxen & Hammerich. Det var opstået af et jernstøberi, der blev grundlagt
i Nakskov 1847, og selve navnet Tuxen & Hammerich gik tilbage til 1875, medens overgangen til aktieselskab først fandt sted i 1894. Dets hovedkvarter vedblev at være i Nakskov; men firmaet
havde også en fabrik i København, og fabrikationsområdet indbefattede såvel dampkraftanlæg
og gasmotorer som køleanlæg. Fremstillingen af gasmotorer blev optaget i 80'erne og drevet i
vejret, så en meget betydelig eksport fandt sted. Når Aktieselskabet Atlas udskilte sig fra firmaet,
skyldtes det, at den ene af direktørerne, J. P. E. Tuxen, ikke troede på fremtidsmulighederne
for dampkraftanlæg til overhedet damp, men ventede sig alt af motorerne.

Ved Atlas's oprettelse blev det hidtidige aktieselskab Tuxen & Hammerich opløst og istedet
dannedes et nyt aktieselskab J. P. E. Tuxen & Hammerichs Maskinfabrikker, der bevarede det
samme fabrikationsområde som det ældre firma og bestod, til fabrikken i Nakskov brændte 1905.
Såvel det ældre som det yngre firma beskæftigede adskillige af maskinbygnings-eksaminanterne
fra den tekniske skole i København, deriblandt ingeniør H. H. Mansa, og flere af ingeniørerne
blev direktører for kortere perioder i det yngre firma, således L. M. Justesen, Anker Birk og H. P.
Dinesen (Hansen).

Efter det yngre firmas ophævelse startede en af direktørerne derfra A. B. C. Hansen sammen
med ingeniør R. G. Andersen en ingeniørforretning Tuxham, der først lejede værksted på
Vesterbrogade i København, men 1907-08 opførte en fabrik i Trekronergade i Valby. Til denne
fabrik erhvervedes nogle af maskinerne fra Tuxen & Hammerich, og her ansattes også 1907
ingeniør Valdemar Kaae, der var uddannet på Nakskovfabrikken og havde taget afgangseksamen
fra den tekniske skole i København 1902. Han havde en tid arbejdet hos Atlas og hos
Burmeister & Wain, og sammen med R. G. Andersen kom han til at stå for den nye fabriks
tekniske indsats.

Man begyndte med de samme arbejdsfelter, som Tuxen & Hammerich havde dyrket, men i løbet
af få år koncentrerede man sig om en seriefremstilling af motorer. Først fabrikerede man
sugegasmotorer og benzinmotorer; men i længden blev råoliemotorer det vigtigste. På flere
punkter lykkedes det at udstyre disse motorer med forbedringer, og på en fiskeriudstilling i 1912
fik firmaet guldmedalje for en motor, hvis glødehoved under tomgang kunne holdes varmt uden
særlig opvarmning, medens man hidtil havde måttet ty til at varme op med en blæselampe.
ligeledes nåede man i 1922 til at fremstille en motor, der ikke behøvede vandindsprøjtninger i
forbrændingsrummet for at bevare en passende temperatur; hidtil havde det voldt meget
besvær at regulere vandindsprøjtningerne, og cylinderen blev stærkt slidt derved. Tuxham gav
således sit bidrag til, at råoliemotoren kunne hævde sig ved siden af dieselmotoren.

De første motorer, som firmaet leverede, var stationære anlæg; men siden lagde man an på
bygning af skibsmotorer, efterhånden som det søgående fiskeri kom til udvikling, og kravene
til fiskekutterens drivkraft steg. Tuxhams motorer viste sig ved deres enkelhed og økonomi
velanvendelige i mindre fartøjer, og alene til det danske fiskeri er der i årenes løb leveret ca.
2000 motorer.

Afsætningen kom imidlertid ikke blot til at strække sig indenfor Danmarks grænser, men gik snart
til hele verden. Skiftende efter tiderne og med en afbrydelse under den første verdenskrig
eksporteredes 30-60% af produktionen. Navnlig gik der mange motorer til Spanien, men også
til Italien udførtes en betydelig mængde. Fabrikken i Trekronergade blev flere gange udvidet
og havde periodevis op til 300 arbejdere, og desforuden blev fabrikationsretten til store
firmaer i Frankrig og de Forenede Stater.