|
I 1914 begyndte jeg
konstruktionen af en 3½ hk glødehoved 2-takts motor,
idet jeg mente, der var gode salgsmuligheder for en
sådan motor til fiskerne. I 1915
blev den installeret i en herværende fiskerbåd og bestod
sin prøve.
I mellemtiden var den første verdenskrig desværre brudt
ud, og da
vi i første omgang ikke var berørt af den, blev der gode
priser på
alting; især fik fiskerne en stor pris for deres fisk og
tjente således mange
penge, hvorefter salget af min nye motor gik let.
Materialerne steg selv-
følgelig også og blev desuden meget vanskelige at skaffe
- især metal, som gik op i meget høje priser.
Jeg havde jo stadigvæk cykelforretningen ved siden af og reparerede også
de lokale biler; det var jo kun få biler, det drejede
sig om den gang.
I september 1917 blev familien igen forøget med en søn (Helge).
Da krigen sluttede i
1918, faldt priserne katastrofalt - også på de
materialer som jeg brugte -, og da jeg, på grund af den
opgang der havde været i salget af motorer, lå med ret
mange materialer, fik jeg
et alvorligt økonomisk smæk, men jeg klarede dog
skærene, og i 1919 fremstillede jeg en 3-5 hk 2takts
benzinmotor, væsentligt beregnet til lystbåde.
Det viste sig, at jeg senere skulle få rig anvendelse for denne motor-
type til stationært brug, nemlig til motorsprøjterne,
som jeg senere
optog fabrikationen af, men som følge af priskrigen var
afsætningen
af disse motorer på dette tidspunkt ikke ret stor.
Jeg fandt
imidlertid igen på noget nyt. -
Småskibene, som
sejlede i fragtfart i de danske farvande, havde hid-
indtil måttet hive lasten op ved håndkraft. Kunne man nu
fremstille
et billigt lossespil til motorkraft, var der gode
muligheder for at sælge
dette.
Jeg konstruerede et sådant lossespil, og anvendte den 2takts gløde-
hovedmotor, jeg havde fremstillet som bådemotor, til
dette formål, idet
den blev ændret til stationær motor med 2 svinghjul.
Salget af disse
lossespil blev en succes, og det gik atter stærkt fremad
efter forholdene.
Jeg fik nu gennem et industrilån mulighed for at købe en stor dreje-
bænk (Nielsen & Winther) og en forholdsvis god
boremaskine, og jeg
leverede lossespil såvel til danske som tyske og
hollandske skibe.
Børnene voksede til,
og de ældste blev sat til at hjælpe, hvor de kunne.
I 1920 kom den sidste familieforøgelse. Vi fik igen tvillinger i februar
måned: 2 drenge (Knud og Viggo).
Den tid, der var
forløbet, var en streng tid rent arbejdsmæssigt set,
både for min kone og mig. Vi havde både lærlingene og
svendene på
kost. Jeg måtte selv rejse ud og installere motorerne og
lossespillene,
og min kone måtte så klare det der hjemme.
Det havde hele tiden knebet med værkstedsplads, og det var nød-
vendigt for mig at foretage en udvidelse. Jeg gik i gang
med at bygge
yderligere et værksted til smedien. Smedien var forsynet
med et halvtag;
dette blev revet af og sammen med den nye tilbygning
forsynet med et
fladt betontag, og det var vel nok på det tidspunkt lidt
af en sensation
at bygge på den måde. Halvtaget fra smedien blev brugt
bagude til en
ny smedie, og der, hvor jeg før havde haft den gamle
smedie, fik jeg
nu maskinværksted.
I 1923 var markedet
delvist blevet mættet med lossespil, og jeg måtte
nu til at tænke på eventuelt at optage en anden
fabrikation - det blev
dykkerpumper, men jeg havde dog stadigvæk cyklerne ved
siden af.
Det kneb dog stadig med pladsen, og min lyst til at bygge gjorde, at
jeg i den forholdsvis stille tid, der var fra 1923 til
1926, selv begyndte
at udvide værkstedet, og ved hjælp af de folk, jeg
havde, og mine dren-
ge fik jeg efterhånden bygget en stor tilbygning, som
jeg fik færdig i 1926.
På dette tidspunkt
begyndte der at blive røre om frugttræspleje. Alle-
rede i 1914 havde jeg fremstillet en pumpe til gartner
Jørgensen, som
boede ved siden af mig. Han var så tidligt som i 1904
begyndt at sprøjte
sine frugttræer med en rygsprøjte, men det slog
efterhånden ikke til.
Jørgensens Gråsten-træer, der blev plantet i 1872, var i
årenes løb blevet
så store, at det var nødvendigt for ham at få en pumpe,
som kunne yde
et højere tryk. Denne pumpe havde jeg, som før nævnt,
fremstillet til
ham, og i 1926 begyndte jeg for alvor at fremstille
sprøjter for hånd-
kraft til frugthaver og frugtplantager.
Plantageejer Otto Nielsen, Guldborghave, og E. V. Hardy Hansen
rejste på det tidspunkt rundt i Danmark og holdt
foredrag om frugt-
træernes pleje, men indtil der kom rigtig gang i
sprøjterne, kneb det
dog noget med beskæftigelsen på fabrikken. Det var jo
nødvendigt at
gøre et arbejde for at få sprøjterne kendt og indført og
få forbrugerne
til at købe dem. For at få beskæftigelse til mit lille,
men gode produk-
tionsapparat, måtte jeg igen tage en ny fabrikation op.
Radioen var begyndt at vise sig, og udsendelserne var efterhånden
så gode, at folk begyndte at interessere sig for køb af
radiomodtagere.
Jeg fremstillede bl. a. afbrydere til det gamle, kendte
firma Rudolf
Rudholt, og desuden købte jeg byggesæt hjem til
færdige radioer og
samlede dem. Selve radiokasserne fremstillede jeg også,
idet jeg kunne
anvende en fræsemaskine og boremaskine samt en
hjemmelavet høvl til
dette formål. For yderligere at følge med blev Hans, der
nu var i lære
og gik i sit 17. år, sendt på kursus på Teknologisk
Institut hos ingeniør
Nordfalk. I de efterfølgende 3-4 år blev der
fremstillet ca. 300 fær-
dige radioapparater til beboerne på Nordfalster.
Jeg glemte
selvfølgelig ikke alt det andet, jeg fremstillede, og
solgte
da af og til en motor, et lossespil og en sprøjte, og
det var for så vidt
heldigt for mig, for efterhånden dukkede store
radiofabrikker op, og
så kunne jeg ikke være med i konkurrencen længere, og
derpå sluttede
jeg hele det kapitel, der hed fremstilling af
radioapparater.
|
