|
Før 1900
I 1868 startede ingeniør John G. Grönvall "Skövde Gjuteri och Mekaniska Verkstad". Firmaet producerede emner i støbegods og isenkram som kedler, gryder og pander, plove og høstmaskineri.
1900 - 1909
I begyndelsen af 1900-tallet startede den
egentlige motorproduktion. I 1907 fik Skövde Gjuteri
ordre på en petroleumsdrevet forsøgsmotor
- den kendte Penta B1.
De første 20 motorer blev leveret i 1909.
1910 - 1919
Sortimentet blev udvidet med 2,3 og
4-cylindrede udgaver. Alle motorer der solgtes før 1920 blev lavet til at
køre med 800 omdr/min.
I 1919 blev firmaet omdøbt til AB Pentaverken. På dette tidspunkt var
motorproduktionen firmaets vigtigste aktivitet, men indtjeningen var ringe
på grund af depressionen efter 1. verdenskrig.
1920 - 1929
I denne periode blev "Penta" et kendt varemærke. I begyndelsen af
20'erne tvang den generelle depression firmaet til at køre på meget lavt
blus.
Der kom gang i forretningen igen - da man i 1922 lancerede U2
påhængsmotoren, som allerede inden for det første år solgtes i 343
eksemplarer. I 1929 kom den forbedrede model U21. Gennem 20'erne solgtes flere af U2'erne end
af alle de øvrige motormodeller til sammen. U2'erne produceredes, med små ændringer, helt frem til begyndelsen af 60'erne.
I 1925 kom der endnu mere gang i virksomheden, da man fik den første ordre
fra AB Volvo, der netop var blevet etableret i Göteborg. To år senere
kørte de første Volvo biler drevet af Penta motorer.
1930 - 1939
I 1935 opkøbte Volvo firmaet og det blev
omdøbt til Volvo Pentaverken.
|